Der er flere ting der er blevet færdige på det sidste.
For det første blev denne sommerbluse færdig:
Den voldte mig nogen problemer.
Da jeg var færdig med den, var jeg ikke tilfreds med halsudskæringen og ærmerne var alt for smalle.
Jeg overvejede et stykke tid om jeg skulle smide den ud, men min stædighed kom op i mig og så trævlede jeg op.
Ærmerne blev gjort bredere og jeg lavede en bedre halsudskæring.
Her kan I se hvordan den så ud inden optrævling:
Så blev jeg også færdig med et sjal.
Det skal bruges til gave på lørdag, hvor Per og jeg skal til Sølvbryllup hos et vennepar.
Gaven er selvfølgelig “kun” til sølvbruden ;-)
Heller ikke denne gang er jeg helt tilfreds.
Jeg syntes det har en lidt underlig facon.
Har igen prøvet at tage billeder af før og efter blockning.
Jeg elsker den proces.
Det tager lidt tid, men for søren, sikke en forskel det gør!
Og sidst men ikke mindst.
Dækkeservietter til Line.
Line havde set dækkeservietter på Bahnes hjemmeside, og spurgte om det var noget “man” selv kunne lave.
Så nu har “man” hæklet 4 stk. til hende ;-)
Og I kan selvfølgelig godt se hvorfor jeg ikke er tilfreds.
Altså bortset fra at de er vinde og skæve (jeg bliver aldrig en hækler) så er de meget krøllede.
De er vasket i vaskemaskinen og blokket!
Men folderne som var der, da de kom ud af vaskemaskinen er ikke forsvundet. Møgirriterende!!
Heldigvis er det ikke helt så slemt som på billedet, men alligevel!
- Faktabokse:
- Sommerbluse
- Mønster: Top i Medi og Petit (nr.10) fra Sandnes hefte nr. 1406
- Str.L
- Farve: Mørk og lys turkis
- Pind: 2.5 – 3.0 og 4.5 mm
- Garn: Rowan Siena 4-ply (den mørke) og Mandarin Petit (den lyse)
- Lager: Ja, den mørke er rest fra denne sommerbluse. Nej, den lyse er købt hos Netgarn.
- Forbrug: 350 g
- Bemærkninger: Som nævnt, strikkede jeg halsudskæring, og lavede ærmerne bredere. Strikkede også vendestrik på skulderen og strikkede sammen.
- Sjal
- Mønster: Stockinette Haruni, gratis opskrift på Ravelry
- Garn: Lang Yarns Mille Colori Socks and Lace Luxe
- Farve: Bordeaux med guldglimmer
- Pind: 3.5 mm
- Lager: Ja, men måtte købe et nøgle mere, da jeg ikke havde nok.
- Forbrug: 115 g
- Bemærkninger: Opskriften sagde at denne opskrift var beregnet til et 100 g’s nøgle a ca. 400 m.
Det havde jeg lige præcis på lager, Desværre kom jeg til at mangle 15 g og var derfor nødt til at købe et ekstra nøgle. Meget irriterende. Jeg forsøgt at efterlyse på IG og Ravelry, men desværre uden held.
- Dækkeservietter
- Mønster: Ud af hovedet
- Hæklenål: 4.5 mm
- Garn: Drops Paris
- Farve: Mørkegrå
- Lager: Nej
- Forbrug: 500 g
- Bemærkninger: Slog 60 masker op og hæklede 30 rækker fastmasker
- Forbrug i alt: 4.521 g