Quantcast
Channel: Lidt af hvert fra Garnkisten.
Viewing all 276 articles
Browse latest View live

Strikkekrise…

$
0
0

Jeg ved ikke om det er et tegn på at jeg skal holde en pause, men…..

Fiskekutter af Annette Danielsen er blevet trævlet op og begyndt forfra.
Den var for lille og for kort

Lavasand af Annette Danielsen blev helt skrottet

Dubai af Susie Haumann er blevet slået op til 4 gange, har tabt masker flere gange, laver ofte forkert i mønstret, har skiftet pind undervejs og har trævlet op flere gange

Fort af Jared Flood (bluse til Per) blev trævlet op i aftes. Den blev for lille, trods flere strikkeprøver

Esther af Annette Danielsen, blev trævlet næsten helt op. Havde strikket mønstret forkert. En fejl 40 fra min side

En hue i tunesisk hækling, blev trævlet helt op. (til Netgarn)  Den blev for lille (havde ikke lavet prøve)

Hmmmm.
Jeg strikker dog ufortrødent videre.
Jeg kan slet ikke lade være ;-)


En kombineret miniferie

$
0
0

Per skulle besøge et showroom i Holland, og så spurgte han om jeg ville med.
Den slags sige man jo aldrig nej til. Især ikke når turen includerer overnatning på Hotel Wasserburg.
Jeg har været med et par gange før, og det er altid imponerende at se det store showroom (som nu er udvidet til 7100 kvm!!)

    IMG_1896  foto 4 (4)

Hotellet er super lækkert og det er altid et dejligt gensyn :-)

                         foto 3 (8)foto 5 (1)

Før denne tur, var jeg også med Per en tur i Herning til Formland messe. Vi havde Line med, så det var en rigtig hyggelig familietur.

                                 foto 4 (2)foto 3 (6)

Jeg bliver jo altid fanget, når der er garn i farvandet. Og dette kæmpegarn var fuldstændig fantastisk.
Der bliver brugt pind 25 mm! Det var dog desværre ret dyrt.
Garnet kommer fra Loopy Mango i USA og kan købes hos Tapethuset i DK

foto 2 (6)

Jeg fik også set G(ULD)s fine stand og fik en rigtig hyggelig snak med søde Louise.
Der blev plantefarvet garn i forskellige farver, og det var super smukt og dejlig blødt.
Godt at jeg ikke kunne købe noget ;-)
Jeg kan anbefale jer at kigge på deres hjemmeside!

Når man tænker på alt det der driller for tiden, så er det altid dejligt at der også er et færdigt projekt at vise frem.
Nu hvor jeg er blevet ansat i Netgarn, tænkte jeg at jeg måtte prøve at strikke i islandsk uld.
Jeg fik jo den smukke bog Islandsk Strik i julegave, så det var meget nærliggende at finde en model i bogen.
Jeg valgte Klukka.

                   FullSizeRender (3)foto 5 (2)

  • Faktaboks
  • Mønster: Klukka fra Islandsk Strik
  • Garn: Lett Lopi fra Istex, købt i Netgarn.dk
  • Str: M
  • Pind: 4.5
  • Farve: Meleret blå, marineblå, grøn og rød
  • Forbrug: 400 g
  • Forbrug i år: 615 g
  • Lager: Nej
  • Bemærkninger: Jeg syntes den blev til den store side, og da jeg havde den på, blev den længere og længere i løbet af dagen. Den er nu vasket (igen) og har fået en tur i tørretumbleren for at få den til at trække sig sammen. Jeg har dog ikke haft den på siden, så jeg ved ikke om det har hjulpet. Skal nok komme med en update senere.

En Velfærdsmodel er blevet færdig

$
0
0

Den har været længe undervejs, syntes jeg.
Måske er det fordi jeg undervejs blev bange for at den var blevet for stor.
Den endte derfor i bunden af bunken.
Men så blev jeg alligevel enig med mig selv om at jeg måtte tage mig sammen og få den færdig.
Og resultatet er jo egentlig blevet ganske godt (med lidt hjælp fra tørretumbleren)

IMG_3683

Her er lige lidt detaljer:

IMG_3686IMG_3685IMG_3684

Knappen er af glas og fra Farmors knapkasse. Den er jeg helt vild med.

  • Faktaboks
  • Mønster: Velfærdsmodel fra Geilsk, købt på messe i Fredericia
  • Garn: Bomuld/uld fra Geilsk
  • Str. M
  • Farve: Sort, koks og turkis
  • Pind: 3
  • Forbrug: 411 g
  • Forbrug i år i alt: 1026 g
  • Lager: Hmm, ja en slags. Garnet blev købt sidste år ;-)
  • Bemærkninger: Jeg strikkede åbenbart meget løst og den endte lidt slasket og for stor. Heldigvis kan en tur i tørretumbleren redde meget.

Det er altså farligt….

$
0
0

Man bliver konstant fristet, når man arbejder i en garnbutik.

IMG_3688

Forleden kom der lige opskrift og garn hjem til en sommerbluse

IMG_1906

I den anden pose er der Fritidsgarn fra Sandnes til nye hjemmesko til drengene i USA.

foto (6)
Dem jeg lavede i julegave, er det bedste jeg nogensinde har lavet (er meldingen fra min bror)
Og da de jo ikke holder evigt, tænkte jeg at jeg lige vil lave et par til dem hver, og tage med, når jeg skal afsted igen.

Det var hurtigt..

$
0
0

Garnet fra sidste indslag, er allerede blevet til en sommerbluse.
Det gik stærkt, men den er også strikket på pind 4.5, med dobbelt tråd.

Der er blevet strikket på den i bilen på vej til Odense.

IMG_3697

Emil er blevet optaget på tjeneruddannelsen, på Kold College og er så heldig at han allerede har fået kollegieværelse.
Så i fredags var vi på tur for at se hans nye værelse og til samtale på skolen.
Og som I alle ved, betyder køretur, strikketid ;-)

Når man er i Odense og har et par timer at slå ihjel, imellem 2 aftaler, skal man selvfølgelig besøge Tante Grøn.
Jeg har hilst på tanterne flere gange på div. messer, men det var mit første besøg i butikken.
Og sikke da en dejlig butik!
Kender I reglen om at man SKAL købe noget. når det er første gang man besøger en garnbutik?
Hvis ikke, så er det på tide ;-)
Så for at følge reglen, købte jeg Blomsterfrø. Noget til en sommerbluse og noget til en abe.
Men det var svært at begrænse sig. Der var godt nok mange lækre farver!

IMG_3698

Lørdag foregik til Fiberfest i Ry, bl.a. sammen med Gitte
Her blev der også strikket på blusen, altså imellem div. runderinger ved alle de lækre stande ;-)
Vi havde ikke meldt os til workshop, vi strikkede og havde en dejlig dag.

IMG_3707

Her kom der sørme også lidt garn med hjem.
Farven kaldte på mig! Den er meget mere pink end på dette dårlige billede

IMG_1925

Jeg købte også en knap hos Birthe Sahl. En stor gul firkantet knap, hvis jeg engang får lyst til at skifte Farmors knap ud på min velfærdsmodel.

Nå, men efter alt denne strik og garnkøb, endte jeg med at blive færdig med min sommerbluse.
Jeg regner med at den bliver perfekt til Californiens sol om en måneds tid. ;-)

IMG_3708

  • Faktaboks
  • Mønster: Elisa af Laila Hafzi, fra Sandnes Vol. 4
  • Garn: Sandnes Mandarin Petit
  • L/M
  • Pind: 4 og 4.5 mm
  • Farve: 3 blå nuancer og hvid
  • Forbrug: 334 g
  • Forbrug i år i alt: 1346 g
  • Bemærkninger: Jeg slog op til L men tog kun ud til M, da jeg er bred over hoften. Kunne måske godt have haft flere masker over maven. Strikkede den 8 cm længere end i opskriften. Prøver at få et billede med indhold senere i dag.

En succes gentages (forhåbentlig)

$
0
0

Som nævnt tidligere, var hjemmeskoene fra jul en kæmpe succes.
Og da drenge i alderen 8-10 år har det med at vokse, tænkte jeg at det var en god ide at lave nye sko og tage med når jeg, om et par uger, skal på besøg.

IMG_1937

Jeg havde en ide i hovedet da jeg begyndte. Den blev lavet om mange gange og er egentlig endt meget godt alligevel.

                          foto (6)IMG_1934

Det er ihvertfald ikke mange rester, jeg har tilbage ;-)

Nu håber jeg, at skoene bliver modtaget lige så godt som sidste gang :-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Fra bogen 30 Tøfler af Arne & Carlos
  • Pind: 5.5 mm
  • Farve: Blå, grøn, turkis og orange
  • Str: Ved det ikke præcis. Har lavet den en lille smule større end sidste gang.
  • Forbrug: 327 g
  • Forbrug i år i alt: 1673 g
  • Bemærkninger: Mangler lige Latex på sålen. Min bror har trægulve, og jeg tror han sætter pris på at det ikke er “skøjtesko” ;-)

Kvaster eller ej…eller indlægget om sjalet der ikke ville strikkes…

$
0
0

Men først lige lidt forår fra Rådhusparken i Århus og et billede af sommerblusen med indhold (som lovet) :-)

          IMG_3138IMG_3137

Her kommer så, den lange historie om tørklædet der ikke ville strikkes:

På vej hjem fra Fanø, stoppede vi hos Garn-Garagen og jeg købte (bl.a.) garn til Dubai.
Egentlig bruger jeg ikke sjaler, men har alligevel haft øje for det længe.
Garnet har ligget siden og ventet på det rigtige øjeblik.
Det kom for et stykke tid siden og lige da jeg havde slået op, var der andre på Instagram, der også ville strikke det.
(Alle disse tørklæder blev samlet under #dubaistrik2015, hvis du har lyst til at se andre tørklæder)

Nå, men jeg slog 575 m op med grå og blev så i tvivl….
Hvis kanten blev grå, ville det være hovedfarven i tørklædet og jeg havde hele tiden tænkt at orange skulle være bundfarve.
Så pillede jeg op og slog 575 m op igen, med orange.
Jeg strikkede et par pinde og blev i tvivl…
Hmmm orange som bundfarve…det bliver godt nok meget orange…jeg piller op!

IMG_1860


Så slog jeg 575 m op med grå og strikkede derudaf.
Kom et stykke og opdagede så at midtermasken ikke var i midten!!
Jeg pillede da bare op igen….og slog 575 masker op igen…

Så kørte det et stykke tid…altså når man ser bort fra at maskerne faldt af for et godt ord, fordi der var så mange masker på pinden (tilsidst fandt jeg mine stoppere frem og satte på, HVER gang jeg lagde strikketøjet fra mig),
1. mønster pind ville ikke passe, før efter flere optrævlinger og mønstret blev for løst.

Mønsterdelen blev trævlet op og jeg gik en pind ned (til 3 mm) og så strikkede jeg igen.
Var dog ikke helt tilfreds med bagsiden.
Hørte fra en anden strikker at Susie Haumann ikke snor garnet på bagsiden og at det var pænt.
Så pillede jeg op igen og lod være med at sno. MEGET bedre!!

IMG_1922

ENDELIG gik det fint!
Skal lige sige at jeg har strikket frem og tilbage, så der er mange mønsterpinde på vrangsiden.
Valgte dette, fordi jeg aldrig har strikket mønster på vrangpinde og gerne ville lære det.
Skal vi ikke bare sige, at nu kan jeg og det bliver jeg aldrig en stor fan af…

Og pludselig var jeg færdig!!
Godt at jeg er stædig og havde sagt at det tørklæde ikke skulle bestemme!! ;-)


Syntes godt nok det var meget krøllet.

IMG_3143

Men bliver altid så imponeret over hvad en gang blokning kan gøre!

             IMG_3150IMG_3149

Jeg er stadig ikke helt tilfreds med bagsiden.
Skulle have snoet i midtermasken, hver eneste gang.

IMG_3151
Og nu kommer så spørgsmålet…
Skal der laves kvaster?
Det er der jo, på det originale tørklæde og jeg kan godt se at det giver en flot finish.
Men jeg er jo slet ikke ikke til kvaster…
På den anden side, ved jeg ikke endnu om jeg kommer til at bruge det..
Hvis det ender i gavekassen, er det vel ok med kvaster.
Jeg er i tænkeboks..

Forandring

$
0
0
Emil er flyttet til Odense.
Som tidligere nævnt, skal han begynde på Kold College d. 7. April

Så i søndags hørte vi afsted med alt hans habengut.

Og så blev der tomt og stille.
Nu er min kuffert fundet frem. 
Jeg rejser til San Francisco på torsdag.
Glæder mig til at se lillebror og nevøerne.
Det er 1 år siden jeg så dem sidst.
Og nu kommer det vigtigst:
Hvilket strikketøj skal med?
En vigtig beslutning ;-)

Spring Break 2015

$
0
0
Jeg har nu været i Los Altos, Californien i 5 dage.
Det er allerede halvdelen af ferien!

Men tiden er brugt godt.


Der er blevet shoppet igennem i Gilroy Outlet

Vi har kørt over Golden Gate, på vej til Napa Valley og Sonoma
Første stop var Castello DI Amorosa, hvor vi så det fine slot og havde vinsmagning i kælderen. Nevøerne  havde druesaftsmagning :-)
Derefter kørte vi til hotellet. Det hedder Embassy Suites, Napa Valley.
Jeg fik mit eget, meget luksuriøse, værelse. Og nevøerne hyggede sig i den indendørs pool.
Der var, selvfølgelig, også en udendørs pool. Men det var køligt og blæsende, så den sprang vi over.
Næste dag, kørte vi igennem dalen, og så alle de fine vinmarker (i regnvejr) og besøgte endnu et vinslot. Dette hed Sterling Vineyards og man skulle med svævebane op til slottet.
Mandag blev der hygget i morgenkåber, besøgt bibliotek (med alm. tøj på) og lejet bil til mig.
I dag har jeg haft nevøerne med på The Tech i San Jose. 
Super spændende museum, for børn og barnlige sjæle.
Det er ikke tit man lærer så meget om jordskælv, rummet, computere og dna på samme dag!

Nu tager jeg hul på sidste del af ferien, der bl.a kommer til at indeholde tur til San Francisco og hval tur i Monterey. Mere om det senere :-)

Beklager at der ikke er link, men kan desværre ikke lave link i bloggers app.

Spring Break 2015

$
0
0
Gisp!
Jeg skal allerede hjem i morgen!

Tiden er fløjet afsted, og der har været så mange dejlige oplevelser.

Der har været tur til San Francisco, som indeholdt ubådsbesøg, besøg på Museum for underholdningsmaskiner, frokost på Rainforest Cafe og "Duck ride" rundt i San Francisco



Vi har været i biografen og se Home (se den, den er rigtig god)

Jeg har været til strikkecafe i den lokale garnbutik, og har (selvfølgelig) købt lidt garn og læsestof



Vi harbværet på roadtrip til Big Sur

Fuldstændig fantastisk natur

Og i dag har vi været på whale watching tur

Vi så mange californiske søløver, havoddere, delfiner, gråhvaler og pukkelhvaler.
Der var 2 pukkelhvaler der svømmede rundt om vores båd i mindst en halv time.
Helt vildt!

Så nu er der kun tilbage at få pakket kufferten og finde passet frem igen.
Afgang i morgen eftermiddag.

P.S: Jeg skal nok prøve at få lagt links på, når jeg kommer hjem. 

Små og store nyheder

$
0
0

Jeg har fået rettet links i de sidste 2 indlæg fra Spring Break.
Så er det lidt nemmere at følge med i, hvor vi var og hvad vi besøgte ;-)

Har døjet en del med jetlag denne gang. Syntes det har været værre end det plejer.
Måske det er alderen der er begyndt at trykke? ;-)

Jeg står uden arbejde d. 1. maj, så hvis du kender nogen, der kender nogen, der mangler en som mig, så giv gerne lyd!
Annette fra Netgarn har planer med butikken, som desværre ikke indbefattede mig :-(

Jeg blev færdig med en sommerbluse på ferien. Glæder mig til det bliver lidt varmere, så jeg kan komme i gang med at bruge den.

          IMG_3743IMG_3742IMG_3741

  • Faktaboks
  • Mønster: Hjertegarn nr. 515010
  • Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn og Rowan Siena 4ply, købt henholdsvis på Fanø og i Amsterdam
    Så begge dele er lagergarn.
  • Farver: Brændt orange (Blomsterfrø) og Turkis (Rowan)
  • Pind: 2.5 og 3 mm
  • Str: L
  • Forbrug: 410 g
  • Forbrug i år i alt: 2.321 g
  • Bemærkninger: Ikke rigtig. Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke

Sikke da et dejligt vejr i dag.
Her hvor jeg bor skinner solen fra en skyfri himmel. Dejligt.
Men vinden er dog ret kold, så det bliver nok ikke med den nye bluse på i dag ;-)
Jeg må vist heller ud og nyde det.
Man ved aldrig hvor længe det varer, på denne årstid.

Frem og tilbage

$
0
0
Jeg har haft alle mine igangværende projekter fremme og kigge dem efter i sømmene.

Hvorfor ligger de der?
Kommer det til at passe?
Har du mistet lysten til at strikke det færdig?


Det resulterede i at 2 projekter blev kasseret og trævlet op.
Det var 2 bluser der ikke blev som jeg havde tænkt.
(Dem med kryds over)

Esther fra Annette Danielsens bog: Mormors Kolonihavehus, var trævlet for et stykke tid siden.
(Øverst til venstre)
Den var for kort, der var en fejl og firkanterne i mønstret var svære at se.
Den skal startes op igen!

3 modeller skal strikkes færdige.
Fiskekutter af Annette D, Karpen af Marianne Isager og Fort Af Jared Flood
Eller dvs. 4 modeller.
Den 4 model er et hemmeligt teststrik for Annette Danielsen.
Den blev faktisk færdig i torsdags, men jeg kan desværre ikke vise den, før engang til efteråret når bogen kommer ;-)

Fredag kørte Per og jeg til København.
Vi havde en gaveboks med en hotelovernatning der skulle bruges.
Vi tjekkede ind på Glostrup Parkhotel. Et dejligt hotel med super fin service!
Fredag aften stod på familiemiddag, hos min faster og onkel.
2 fætre med familier var også med, og det var super hyggeligt.

Lørdag formiddag tog vi toget ind til København.
Vi gik rundt i byen et par timer og kom (selvfølgelig) forbi Sommerfuglen og Uldstedet.
Frokosten blev indtaget i Torvehallerne og derefter stod Operaen på programmet.
Vi tog busfærgen over til Operaen og var først på rundvisning.
Det var rigtig spændende at se bag kulisserne og få fortalt små anekdoter om Mærsk.



Derefter havde vi bestilt bord på restauranten der hedder Bojesen.
Og fik en fantastisk 7 retters menu.
Her er de første 5 retter.
De hedder Grønt + Hav + Mark
Vi fik besked om at bordet også var vores i pausen af forestillingen og at vi kunne vente og få serveret desserten der.
En genial ide, syntes jeg, så det valgte vi.
Så i pausen fik vi serveret Ost + Sødt (Per fik osten, jeg fik det søde) og resten af vinen fra middagen.

Forestillingen vi skulle se, var Svanesøen
Se lige den fine lyssætning på fortæppet: 

Og det var en fuldstændig fantastisk forestilling.
Jeg elsker ballet, og er så heldig at Per godt gider tage med.
Jeg havde håbet at Alban Lendorf dansede prinsen.
Det gjorde han desværre ikke, men var dog med i en lille bid i anden akt.
Så jeg så ham da lidt ;-)

I dag skulle vi så hjem igen.
Og planen var at vi skulle forbi Odense på vejen og sige hej til Emil.
Han havde dog været i Århus i weekenden til Kapsejlads i Universitetsparken.
Så han var først tilbage ved 14.30 tiden.
Og vi var allerede i Odense ved 12.30 tiden.
Så smuttede vi i Den Fynske Landsby. De havde fåreklip og spinning på programmet.
Det var nu ikke så meget vi fik set, men det var hyggeligt alligevel.
Også selvom det var koldt og regnfuldt.

Det var den weekend.
Nu slappes der af og strikkes ;-)

Et tæppe med minder

$
0
0

Der er mange dejlige minder at tage af.

Og de er alle kommet til mig undervejs, når jeg har hæklet på dette tæppe.

IMG_4290

Tæppet er nemlig hæklet af forskellige rester, fra Irenes garn.
(Der var dog ikke helt nok, så jeg har suppleret lidt tilsidst)

Det har været længe undervejs, da jeg kun har hæklet på det ind imellem.

        IMG_4293IMG_4292IMG_4291

  • Faktaboks
  • Mønster: Alm bedstemor hækling (ved ikke hvad det tekniske udtryk er) ;-)
  • Garn: Diverse supersoft rester, hæklet dobbelt
  • Hæklenål: 5 mm
  • Farver: Irene farver – bla. turkis, grøn og lilla
  • Str: 140 x 175 cm
  • Forbrug: 1.150 g
  • Forbrug i år i alt: 3.471 g
  • Bemærkninger: Jeg kan desværre ikke huske hvor mange masker jeg slog op. Men har bare hæklet derudaf og prøvet mig lidt frem med farver undervejs
  • Kanten er fundet her

Ellers er weekenden gået med indvielse af Yarnfreak’s fine nye butik lørdag formiddag.

IMG_4282

Og besøg på Det Nye Moesgaard Museum søndag.

   IMG_4285IMG_4287IMG_4286

En utrolig smuk bygning!
Og lige for tiden er der en fantastisk udstilling med Terracotta Krigerne fra Kina.
Det var vores første besøg på museet og jeg er så glad for at vi fik set lige præcis den udstilling.
Den kan klart anbefales!
Resten af museet er også fint. Dog blev vi enige om at det var lidt mørkt og svært at finde rundt.

I dag er så første dag, i mit nye arbejdsløse liv.
Jeg håber meget, at det bliver kort!

I regn og blæst

$
0
0
Tog jeg til Saltum med Ina og Tina.

Vi var der tidligt og var så heldige at finde en parkeringsplads med det samme.
Og fik også set mange boder, før det vrimlede ind med garnhungrende kvinder (nogen med stakkels mænd på slæb)
Vejret blev dog værre og værre og tilsidst blev vi enige om at køre forbi Garnudsalg i Gug, på vej hjem.

Her var der varme og hyggelig snak med både Lise Lotte og Hanne, samt masser af gramsen på garn.
"Heldigvis" havde jeg glemt kontanter, så jeg fik slet ikke købt noget
(Kan I se glorien) ;-)

Jeg glemte helt at få taget nogen billeder!
Tror det var kulden, der gjorde det!
Men til gengæld fik jeg hilst på Gitte, Lene og Susanne :-)

Og jeg fik da købt lidt i Saltum:






























6 ngl lækkert strømpegarn fra Holst Garn.
Planen er en cardigan, sammen med noget garn købt i Ry






























Og Dia fra Hanne Falkenberg.
Modellen har spøgt i baghovedet, siden Fanø sidste år, hvor jeg prøvede den.
Dengang var jeg meget i tvivl om farvekombinationen, men i lørdags var jeg slet ikke i tvivl.

Ellers er opdateringen på strikkefronten at jeg er begyndt på et sjal i moskus!
Wow,  det er lækkert at strikke i.
Næsten som at sidde med en sky på pindene ;-)






























Mandag fik jeg en forsinket Mors Dags gave fra Line.
Det er ellers ikke noget vi normalt gør noget ud af.
(Per mente jeg havde klaret gaven selv i Saltum) ;-)
Line havde selv været i gang, og jeg er meget meget glad for den :-)
Tak søde Line ❤️ Du kender mig godt :-)







Kristi Himmelfartsstrik og dejlig mad.

$
0
0

Der var inviteret til strik i Grenå, af Malene. (en af strikkerne fra Sofies Forældre)
Og det blev en rigtig dejlig dag, med masser af snak, strik, god mad og (for nogen) whiskeysmagning.

IMG_4310IMG_4309IMG_4312

Vi startede med at sætte os i haven, men efter 5 min blev det overskyet og ret koldt, så vi rykkede indenfor.
Her var maden også serveret, så det passede nu meget godt.
Som I kan se, har Malene en meget stor hund, faktisk var der 2 af slagsen.
Og en meget stor kat, der gerne ville ligge ovenpå strikketøjet ;-)

IMG_4313

Indenfor kneb det lidt med lyset, så billedet er desværre meget dårligt.
Malenes mand er whiskey entusiast, og vi fik set hans fine whiskey kælder incl. fortællinger om flaskerne og der var smagning til dem der havde lyst.
Det er ikke lige noget for mig. Jeg snusede kun lidt ;-)
Men kunne høre på andre at det var meget lækkert!

Emil kom hjem i weekenden og lavede mad til os fredag aften.
Det foregik med højt musik og kokkehue på :-)

IMG_4326

Han lavede Kalve Saute Marengo, og det smagte fantastisk!

IMG_4325

Er spændt på hvad han laver til os, næste gang han kommer hjem :-)

Jeg strikker stadig i Moskus. Det bliver bare så lækkert.
Satser på at jeg bliver færdig, så jeg kan få det på i juni, når vi skal til sølvbryllup hos nogle venner.


IMG_4330


Og så fik vi købe småkager!! ;-)

$
0
0

I går var strikkesøstrene samlede hos Gitte.

       IMG_3882IMG_3881IMG_3883

Og det kan godt være at hun praler af hjemmebagte boller og tærte, men småkagerne, saften og chokoladen var altså købt!
Ja, hva’ siger I så? ;-)
Ikke at det gjorde noget, for det er jo ikke serveringen vi kommer for, men selskabet.
Men da Gitte selv gjorde os opmærksom på det flere gange, ja så er jeg jo også nødt til det ;-)

Og det var en superhyggelig eftermiddag, som altid.
Sol og strik i haven, det er altid godt :-)

IMG_3884

Tak for en dejlig eftermiddag Gitte.
Håber du nyder dine fridage :-)

Et år ældre.

$
0
0
Jeg havde fødselsdag i går.
Et hjørne blev rundet.
Det gjorde ikke ondt. (hvorfor siger man egentlig det?)


Og jeg føler mig ikke gammel ;-)
Dagen gik stille og roligt.
Jeg fik en smuk buket fra Per, sammen med en dejlig garn





















(Beklager at jeg ikke lige fik ryddet op på bordet, inden jeg fik taget billedet med buketten)

Der kom også en fantastisk lækker kurv med bud.




                                          (Som I kan se, er rodet nu kommet i baggrunden) :-)

Kurven var i øvrigt et stort mysterie det meste af dagen, da der ikke var afsender på.
Sidst på dagen blev mysteriet dog opklaret. Den var fra min onkel i Kbh.

Per bliver også 50 i næste uge, og vi holder derfor fælles fødselsdagsfest i August.
Dagen blev derfor ikke fejret voldsomt.
På lørdag kommer de nærmeste dog til en hyggelig eftermiddag med kaffe og kage.
Vi krydser fingre for godt vejr.

Til aften tog Per og jeg ud og spise. Emil er jo i Odense og Line havde en aftale.
Det var hyggeligt, men vi savnede dem selvfølgelig.
Vi tog på Restaurant Pondus og fik en denne menu:



Forret: Kulmule, rygeost og æble    
Hovedret: Kalv, hvid asparges og frikasse
Dessert: Rabarber og mazarin
Det var super lækkert og restauranten kan i den grad anbefales!
Tirsdag aften blev jeg færdig med mit moskus sjal.
Jeg er meget tilfreds og glæder mig til at få det i brug:


                    Jeg har forsøgt at tage billeder af før og efter blockning

































 Det er altså utroligt sådan en forskel det gør!




                
Det tager lidt tid med blocking wirer, med det er det hele værd.



Godt at vi har et tomt værelse lige nu. Det fyldte godt på gulvet.


Da jeg spændte ud, var der pludselig et stort hul. Jeg havde åbenbart misset en “strik 3 sammen”
Så jeg skyndte mig at sætte nåle i, så maskerne ikke løb og har nu repareret det.







  • Faktaboks
  • Mønster: Nefertiti wrap af Miriam Felton, købt på Ravelry¨
  • Garn: 1 trådet Moskus uld, købt på messe i Fredericia
  • Farve: Blå
  • Pind: 3.5 mm
  • Forbrug: sølle 85 g
  • Forbrug i år i alt: 3556 g
  • Lager: Ja
  • Bemærkninger: Super dejligt mønster at strikke efter. Meget udførlig beskrivelse. Sjalet er let som en fjer og meget smukt.
P:S Har for første gang i mange år brugt Blogger til dette indlæg.
Havde helt glemt hvor ringe det er!!!
Plejer at bruge Windows Live Writer, men der er desværre problemer med programmet i øjeblikket.
Man kan da overhovedet ikke placere billeder som man har lyst til.
Bogstaver og billeder hopper rundt. Hold da op hvor er det irriterende!!!

Et år ældre (GENUDSENDELSE)

$
0
0
HURRA. Windows Live Writer virker igen.
Jeg erfteraber lige Anne og viser hvordan dette indlæg skulle have set ud.
Jeg havde fødselsdag i går.
Et hjørne blev rundet.
Det gjorde ikke ondt. (hvorfor siger man egentlig det?)
Og jeg føler mig ikke gammel ;-)
Dagen gik stille og roligt.
Jeg fik en smuk buket fra Per, sammen med en dejlig garngave.
                       IMG_4344IMG_2212 (1)
                (Beklager at jeg ikke lige fik ryddet op på bordet, inden jeg fik taget billede af buketten) :-)
Der kom også en fantastisk lækker kurv med bud.
IMG_4343
                                          (Som I kan se, er rodet nu kommet i baggrunden) :-)

Kurven var i øvrigt et stort mysterie det meste af dagen, da der ikke var afsender på.
Sidst på dagen blev mysteriet dog opklaret. Den var fra min onkel i Kbh.
Per bliver også 50 i næste uge, og vi holder derfor fælles fødselsdagsfest i August.
Dagen blev derfor ikke fejret voldsomt.
På lørdag kommer de nærmeste dog til en hyggelig eftermiddag med kaffe og kage.
Vi krydser fingre for godt vejr.
Til aften tog Per og jeg ud og spise. Emil er jo i Odense og Line havde en aftale.
Det var hyggeligt, men vi savnede dem selvfølgelig.
Vi tog på Restaurant Pondus og fik en denne menu:
IMG_4349IMG_4351IMG_4353
Forret: Kulmule, rygeost og æble      
Hovedret: Kalv, hvid asparges og frikasse
Dessert: Rabarber og mazarin
Det var super lækkert og restauranten kan i den grad anbefales!
Tirsdag aften blev jeg færdig med mit moskus sjal.
Jeg er meget tilfreds og glæder mig til at få det i brug:
IMG_4358                       IMG_4361IMG_4359
Jeg har prøvet at tage billeder af før og efter blokning:
                         IMG_4340IMG_4357
                          IMG_4339IMG_4356
Det er altså utroligt sådan en forskel det gør!
                 IMG_4345IMG_4348
Det tager lidt tid med blocking wirer, med det er det hele værd.
Godt at vi har et tomt værelse lige nu. Det fyldte godt på gulvet.
Da jeg spændte ud, var der pludselig et stort hul. Jeg havde åbenbart misset en “strik 3 sammen”
Så jeg skyndte mig at sætte nåle i, så maskerne ikke løb og har nu repareret det.
IMG_4346
  • Faktaboks
  • Mønster: Nefertiti wrap af Miriam Felton, købt på Ravelry¨
  • Garn: 1 trådet Moskus uld, købt på messe i Fredericia
  • Farve: Blå
  • Pind: 3.5 mm
  • Forbrug: sølle 85 g
  • Forbrug i år i alt: 3556 g
  • Lager: Ja
  • Bemærkninger: Super dejligt mønster at strikke efter. Meget udførlig beskrivelse. Sjalet er let som en fjer og meget smukt.

Garnstafet og mere fødselsdag

$
0
0

I weekenden var der endnu engang Garnstafet.

Jeg havde glædet mig til at være med, fordi det var første gang jeg skulle prøve at gå rundt med et stempelkort.
Det var super hyggeligt at møde så mange garnglade mennesker, men også lidt underligt ikke at være på arbejde.
Jeg nåede at være med til 2 forberedelsemøder, da jeg var hos Netgarn, og jeg hjalp Lisbeth i Fandango med at fordele præmier, ellers har jeg slet ikke haft noget at gøre med hele arrangementet i år.
Lidt mærkeligt.

Min Garnstafet startede hos Kähler med brunch, sammen med Gitte, Dorthe, Helle (uden blog) og hendes datter, og så stødte Berit til, lidt senere.

IMG_4401

Det var vel nok en dejlig start på dagen. Det var rigtig god mad, og det varede længe før jeg blev sulten igen :-)

Vi besøgte først Yarnfreak, så Strikkepinden og den lille zebra, Netgarn, Citystoffer og garn og derefter Garnlageret.
Alle steder var der fyldt med mennesker, der stod på hovedet i alle de gode tilbud.
Jeg fik desværre slet ikke taget nogen billeder.
Her måtte Gitte desværre forlade os, da hendes ryg sagde stop.

Vi andre fortsatte ned af strøget, hvor vi mødte Århus Pride, der kom op ad strøget med fest, farver og fuld musik.

IMG_4402
Billedet viser desværre slet ikke den gode stemning.

Så var det tid til besøg hos Tøndering strik, Ingers og Fandango.
Vi fik hilst på mange kendte ansigter. bl.a Sys, der var på arbejde i Fandango.

Frokosten blev spist hos Gaya.En økologisk, vegetarisk cafe.
Jeg havde ikke været der før, men havde kun hørt godt om den.
Desværre levede den ikke helt op til anbefalingerne.
Måske var det fordi der var Vestergadefest.
Men uanset hvad, er det ihverfald ikke ok, at man skal bede om at få fyldt op i salatbaren, fordi næsten alle fadene var tomme.
Der var ting vi ikke kunne få, selvom det stod på kortet og der var også et par andre ting der trak ned.
Men det vi fik var lækkert, og jeg tror bestemt jeg vil give det en chance igen en anden gang.

IMG_4404

Dorthe havde forladt os inden frokost og nu forlod Helle og hendes datter os også, så det “kun” var Berit og jeg.
Så gik vi i Rådhusparken, hvor vi mødtes med Susanne og Lone, og havde et par hyggelige timer i solen, inden vi skulle videre til strikkecafe på Hotel Scandic.

IMG_4407

Og her havde vi en dejlig aften med modeshow fra de forskellige butikker, drinks, strik og snak.

IMG_4409

Jeg fik endnu engang ikke rigtig taget billeder. Min telefon drillede og ville hverken det ene eller det andet.
Puha, hvor man altså blevet afhængig af den efterhånden!

Og nu tænker du nok…..Hvad købte hun så?

Og til det kan jeg svare, med glorien lysende over hovedet…Ingenting!!

Ja, altså lige bortset fra disse 2 smukkke keramik skåle, købt i No.4, der havde gårdmarked.

IMG_2254De er lavet af Berit Handskemager, og jeg kunne have købt mig fattig i hendes ting. Hold da op, hvor var de lækre!

MEN, det kunne jo ikke gå, at jeg slet ikke havde støttet de lokale butikker.
Så jeg tog hele runden igen søndag og kom hjem med trætte ben og fyldte poser ;-)

IMG_4411

Jeg kan kun sige tak til alle garnbutikkerne i Århus, for det store arbejde I gør. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Og så lige lidt mere fødselsdag, hvis I altså gider høre mere ;-)

Jeg var forbi Vrads Station forleden for at tale med Anne.
Hun skal nemlig lave mad til vores fest, der bliver holdt til aug.

IMG_4392IMG_4395IMG_4394

Hvor er det altså et hyggeligt sted.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg var der.

Og det der med at lave mad.
Det kan jeg jo egentlig godt, også selvom det er til mange mennesker.
Men når vi skal holde fest, vil jeg gerne læne mig tilbage og nyde det og lade andre arbejde ;-)

IMG_2227IMG_2233IMG_2225

Her kan I se hvad jeg diskede op med, da familien kom og ønskede tillykke, forrige lørdag ;-)

IMG_2224

Jeg glemte at tage billede af lagkagen inden vi skar i den, så derfor kun et billede af hjørnet.

Min helt egen WWKIP

$
0
0

Så blev jeg fejret igen!

Ja, den der 50 års dag, den er godt nok blevet fejret nogen gange efterhånden ;-)
Og så mangler vi endda “den store fest” som vi holder til august.
Mon ikke der kommer mere om den, når det nærmer sig?

Nå, men det var min strikkefødselsdag, jeg ville fortælle om.
Den blev holdt i går,
Jeg havde inviteret “de nærmeste” strikkeveninder.
Da jeg dækkede op, spurgte Line: Kender du virkelig så mange strikkere?
Og til det jeg kun svare et stort JA.
Faktisk kender jeg mange flere, men af pladshensyn, måtte jeg “nøjes” med at invitere 25!

IMG_2277

Der skulle jo helst være plads til at vi kunne strikke ;-)

IMG_4434IMG_4433IMG_4432

Der var inviteret til kaffe og kage.
Så jeg havde bagt boller, lavet rababer othello, lakridssmåkager, oreokugler og frugtfade.
Hvis der var nogen der gik sultne hjem, var det vist deres egen skyld.

Her ankommer de første..

IMG_4430

Og så kom der gang i strikkepindene (og snakketøjet)

                    IMG_4436   IMG_4437                             

Her er de fleste af strikkesøstrene samlet:

                     IMG_4438IMG_4439

Det var simpelthen så hyggeligt!
Lige præcis som jeg havde ønsket mig :-)
Det eneste minus, der på sådan en dag, er at man aldrig får talt med alle.

Et stort plus, er så til gengæld alle de lækre gaver man får!!
Hold da op, jeg blev helt overvældet.
Så mange lækre ting og sager.
Det varer vist længe inden jeg kommer til at mangle projekter ;-)

IMG_2280

TUSIND TAK TIL ALLE JER DER KOM, OG VAR MED TIL AT GØRE DENNE DAG HELT PERFEKT!

Viewing all 276 articles
Browse latest View live