Quantcast
Channel: Lidt af hvert fra Garnkisten.
Viewing all 276 articles
Browse latest View live

Dagene går stille og roligt

$
0
0

uden at der sker det helt vilde.

Jeg får selvfølgelig strikket noget. Det er jo nok ikke den store overraskelse ;-)
At jeg også har hæklet, det havde I nok ikke regnet med!

Jeg har besluttet at jeg må lære at hækle. Det kan ikke være rigtigt at jeg ikke kan finde ud af det.
Egentlig kan jeg godt hækle, når jeg skal. Altså I ved, luftmasker, fastmasker og  stangmasker.
Men udover at lave en kant i ny og næ, er det ikke det, jeg har gjort mest ved.
Så jeg gik på biblioteket og lånte forskellige hæklebøger

                 imagesdownload (1)download

Jeg havde lidt bomuldsgarn (faktisk ikke ret meget) så jeg supplerede med en pakke mini nøgler.
Man kan faktisk komme ret langt med sådan et lille nøgle, kan jeg godt sige jer.

mini-bomuld_1.wm

Og her er så, hvad jeg har fået hæklet indtil nu:

                            FullSizeRender (2)IMG_3245

En skål blandet frugt og 2 små cupcakes ;-)
I morgen skal jeg på kursus hos Camilla i Yarnfreak, og lære at hækle efter diagram. Det har jeg aldrig prøvet før, og glæder mig til at se, om det er nemmere end det ser ud.

Jeg har fået 2 puder færdig i tunesisk hækling. Jeg er dog desværre ikke tilfreds med resultatet.
Altså det hæklede er ok, det er monteringen der ikke duer. Hjørnerne er blevet mærkelige. Jeg tror at det er fordi det hæklede stykke er blevet for stort og har strakt sig.
Nå, men de står i sofaen nu og så må vi se hvor længe jeg gider se på dem ;-)

                FullSizeRender_1FullSizeRender_2

  • Faktaboks
  • Begge puder er lavet af rester og med hakkenål 4.5 mm
  • De vejer henholdsvis 147 g og 174 g
  • Forbrug i alt i år: 6.244 g

FORRESTEN..Jeg er endelig blevet godkendt til dagpenge. Der var tvivl om jeg havde haft nok timer hos Fandango, og det derfor skulle udregnes fra Pers firma, hvor jeg jo også har været ansat. Men nu er det hele endelig faldet på plads, og jeg får dagpenge udregnet fra min tid i Fandango. Det er rart at der er ro på den side af sagen nu.

Der er flere strikke projekter, som er blevet færdige. De kommer i næste indlæg…


Jo jo, jeg strikker skam stadig.

$
0
0

Bl.a. sammen med Strikkesøstrene.

Forrige lørdag var det hos Berit. Vi er dog efterhånden blevet lidt amputeret, da vi har haft en del som, desværre, har meldt sig ud. Og da der samtidig var både sygdom og arbejde der forhindrede 2 medlemmer var vi kun 4 søstre samlet.

       IMG_3218IMG_3217IMG_3216

Gitte, Berit, Mariann og undertegnede.
Det var selvfølgelig super hyggeligt, med dejlig frokost og fine bi-muffins til kaffen.

IMG_3219
De smagte fantastisk, kan jeg godt sige jer :-)

Der er mange projekter i gang, og heldigvis også flere færdige:

FullSizeRender

  • Faktaboks
  • Mønster: Babystrik på pind 3, af Lene Holme Samsøe
  • Garn: Arwetta Extra Fin Merino, købt i Fandango
  • Farve: Støvet lilla
  • Str. 1 år
  • Pind: 2.5 og 3 mm
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 80 g
  • Bemærkninger: Jeg har sat sutteclips i vanterne, da man jo ikke må have snore i! (tænk hvad vi andre overlevede) ;-)

IMG_3299

  • Faktaboks
  • Mønster: Puerperium Cardigan (gratis på Ravelry)
  • Garn: Madelinetosh tosh Dk, købt i Fandango
  • Farve: Bloomsbury
  • Str. ca, 3 mdr
  • Pind: 4 og 4.5 mm
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 110 g (1 ngl)
  • Bemærkninger: Blusen er til gavekassen. Jeg ville bare gerne prøve at strikke af garnet ;-)
    Min strikkefasthed passede ikke helt. Så jeg har strikket kroppen og ærmerne lidt længere, så mon ikke det ca. er str. 3 mdr.

IMG_1638

                  IMG_1641IMG_1640IMG_1639

  • Faktaboks
  • Mønster: Westbourne, af Isabell Kraemer
  • Garn: Madelinetosh Merino Light
  • Farve: Well water og rain water, købt i Fandango (well water)  og USA (rain water)
  • Str. M
  • Pind: 3 og 3.5mm
  • Lager: Ja (rain water) og nej (well water)
  • Forbrug: 285 g
  • Bemærkninger: Jeg er vild med Isabell Kraemers opskrifter. De er nemme at følge og lave om, så de passer til min strikkefasthed. Jeg har taget ind på ærmerne på hver 5 pind.
    Den grå farve, der danner strip og bund er resterne fra Alphaha
  • Forbrug i år i alt: 6.719 g

Og jeg bliver ved med det der hækleri…

$
0
0

Nu hvor jeg øver mig i at hækle, ja så må jeg jo også hellere lære at hækle efter diagram.

Hvor svært kan det være, tænkte jeg.
Jeg kan strikke efter avancerede strikkediagrammer uden problemer.

Ha! Der blev jeg alligevel klogere ;-)

Jeg meldte mig til en workshop hos Camilla i Yarnfreak, og sad i 3 timer med tungen lige i munden.
Det var en meget stor udfordring, men heldigvis er Camilla en super dygtig og inspirerende underviser, så jeg faldt ikke helt igennem.

foto

Der blev trævlet op, flere gange undervejs, og alligevel endte jeg med flere fejl.

Da jeg kom hjem, startede jeg forfra, og sad helt stille og koncentrede mig.
Så lykkedes det.

IMG_1653

Nu er det ikke sådan at jeg vil påstå at jeg kan læse hæklediagrammer…men jeg kan ihvertfald læse dette ;-)
Jeg må nok hellere prøve at hækle noget mere, så jeg ikke glemmer hvad jeg lige har lært!

Jeg kunne jo passende starte i denne bog, som jeg købte hos Yarnfreak
Den er på japansk, så der er absolut ingen hjælp at hente i teksten ;-)
Til gengæld er der meget udførlige billedserier, så det kan vel ikke gå helt galt!

foto (4)

Gråt, vådt og trist udenfor

$
0
0

 

405985_608_608_0_227_4368_2457

Men desværre også indenfor.

I tirsdag gik de planer jeg har gået og brygget på, den sidste måneds tid, desværre i vasken.
Banken syntes ikke ideen var lige så god, som vi syntes, og det betyder at jeg ikke skal have min fremtid i garn/strikke branchen, som jeg eller havde håbet og drømt om.

Man skal tænke positivt, siges det. Det bliver nok ikke lige nu. 
Nu vil jeg have lov til at være trist.
Måske det bliver bedre i næste uge.

2014-03-13 15.36.06

Det er jo næsten sommer

$
0
0

Sikke et dejligt vejr idag.

Solen skinner og det er ikke kun lunt, men varmt. Det nyder jeg meget.
I dag skulle jeg til møde i jobcentret, og cyklede ind til byen.
Bortset fra modvind, var det en dejlig tur. Heldigvis fik jeg så medvind på hjemvejen ;-)

I sidste uge var der også flere gode dage, og en af dagene gik jeg en tur ved stranden.

  IMG_3352IMG_3351IMG_3350

I fredags var jeg en tur på messe i Fredericia.
Det var der også andre der var. Hold da op, hvor var der mange mennesker!!

Jeg fik slet ikke taget billeder på messen, med tog disse 2 udenfor, hvor en kunster var i gang med sin motorsav.

                IMG_3359IMG_3358

Jeg elsker Vinden i Piletræerne, og disse figurer var bare fantastiske.

På Geilsk stand, kunne man tage et billede med den sjove figur og donere til Knæk Cancer.
Det skulle vi selvfølgelig også.

IMG_3357

Her hoppede der også en Velfærdsmodel ned i posen.

IMG_3363

Mine farver bliver sort, grå og turkis og i bomuld/uld.  Det er vist ikke så nemt at se på billedet.

Jeg var faktisk meget beskeden! Udover Velfærdsmodellen, købte jeg kun et kit til et håndklæde.
(og så lidt lækkert marcipanbrød, men det er allerede spist, så det tæller vel ikke) ;-)

Det kit jeg købte, blev jeg dog at overrasket over..
Der er opskrift og 3 ngl. bomuldsgarn for 85 kr.

IMG_3360

Men da jeg så pakkede ud, viste det sig at de 3 ngl bomuldsgarn var fra Kvickly!
Jeg følte mig godt nok lidt snydt. Det er ihverfald en dyr opskrift, når et nøgle koste ca. 15 kr. i Kvickly.

IMG_3361

Her i efterårsvarmen, er jeg også blevet færdig med Polarhavet, fra AnnetteDs Grønland.

               polarhavetIMG_3369

Jeg beklager den dårlige billedekvalitet, af kjolen med indhold. Fotografen havde meget travlt.
Det er helt med vilje at jeg ikke har taget underkjole på. Tænkte at I bedre kunne se mønstret.
Når den skal i brug, vil jeg selvfølgelig have underkjole under ;-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Polarhavet fra AnnetteDs bog Grønland
  • Garn: Blackhill fra Garnudsalg og Alpakka fra Garngaragen
  • Farve: Midnight og marineblå
  • Pind: 3.5 og 4 mm
  • Str. M
  • Lager: Ja (Blackhill) og nej (Alpakka)
  • Forbrug: 365 g
  • Forbrug i år i alt: 7.084 g
  • Bemærkninger: I følge opskriften skal man gentage mønsterrapporten på kjolen, 2.5 gang før indtagning. Jeg gentog kun 1.5 gange, da jeg ikke er så høj.
    Jeg skulle nok også have gjort det samme med ærmerne. I opskriften er det 3/4 ærmer, men til mig endte det med lange ærmer. Det er nu ok. Jeg syntes det er pænt. Efter en tur i vaskemaskinen, så den meget stor og lang ud, så den fik lige et svirp i tørretumbleren. Det hjalp og den passer perfekt!

P.S. TUSIND TAK FOR ALLE JERES SØDE KOMMENTARER TIL MIT SIDSTE INDLÆG.
DET VARMEDE RIGTIG MEGET OG JEG ER UTROLIG GLAD FOR ALLE JERES TANKER OG HILSNER.
JEG ER SELVFØLGELIG OVENPÅ IGEN. OG ARBEJDER STADIG PÅ AT MIN FREMTID SKAL VÆRE I GARN OG STRIK BRANCHEN.

En look-a-like bluse

$
0
0

En dag fik jeg en sms fra Line med et billede af en bluse fra H & M, og teksten: “Er den svær at strikke?”

IMG_1581

Jeg svarede: “Det tror jeg ikke :-)
Er det et spørgsmål om jeg vil strikke den til dig?”

Line: “Hvis du har lyst :-)”

Så fandt jeg en opskrift fra Sandnes der lignede

IMG_1585

Og købte garn ved Garn Garagen, jeg troede ville passe

IMG_3285 (2)

Det viste sig dog, at jeg overhovedet ikke kunne få strikkefastheden til at passe. Jeg så regnede og regnede. Strikkede og pillede op, læste forkert i opskriften og pillede op, strikkede og strikkede.

IMG_3355

Her har jeg lige samlet til raglan, og skulle finde ud af hvor tit jeg skulle tage ind. Her blev også regnet og pillet lidt op ;-)

Men til sidst endte jeg med en dejlig blød bluse, som lignede H & M blusen lidt.

                      IMG_1679IMG_1678

  • Faktaboks
  • Model: Look-a-like bluse efter H & M + Sandes model
  • Garn: Alpaka fra Garn Garagen, strikket dobbelt
  • Farve: Råhvid
  • Pind: 4 og 5 mm
  • Str: ca. M
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 500 g
  • Forbrug i år i alt: 7.584 g
  • Bemærkninger: Ærmerne blev for desværre lidt for lange efter vask. Heldigvis ikke mere end at Line kan smøge ribben op. Ellers er jeg meget godt tilfreds.

På kursus

$
0
0

Tirsdag aften var jeg i Skanderborg med Gitte og Birgitte fra Strikkesøstrene.

Vi skulle undervises af dygtige Bodil Munch i mønsterstrik.
Egentlig kan jeg godt finde ud af det, men jeg tog med alligevel, da det altid er dejligt at komme ud og være sammen med andre strikkere.

IMG_3416

Bodil holdt et spændende og inspirerende oplæg om hvordan hun begyndte at strikke mønsterstrik.
Og bagefter skulle vi så i gang med selv at strikke.

Der var også mulighed for at nogen af de smukke sjaler hun nu (sammen med sin mor!) designer og sælger.

            IMG_3413foto

Jeg forelskede mig i dette sjal:

IMG_3415

Eller måske rettere sagt mønstret. Jeg går aldrig med sjaler, så det vil være dumt at strikke det, men jeg tænker at det måske kunne laves om til at være et tæppe.

Altså engang når jeg ikke ved hvad jeg ellers skal strikke ;-)

For det er jo ikke lige frem fordi man mangler hverken ideer eller garn.

Jeg fik for eksempel lige lidt mere garn ind ad døren forleden.

IMG_1703

Garn Garagen havde udsalg og det benyttede jeg mig lige af.
Nu skal jeg så bare i gang med at strikke så jeg kan komme lidt i bund med lageret ;-)

De første julegaver er færdige og noget om en hund.

$
0
0

Jeg har allerede fået de 2 første julegaver færdige.
Ikke fordi jeg har en lang liste af ting, der skal laves, men der er dog 2 nevøer i USA der elsker at få noget hjemmelavet.
Der er kommet bestillinger på strømper, og dem skal jeg nok nå at få lavet.

Men da jeg også syntes der skulle være andet end strømper, fik jeg ideen til hjemmesko.
Det er ofte fodkoldt hos min bror, også selvom det er Californien han bor i.
Huset er bygget til at holde varmen ude (om sommeren) og når man tænder for varmen (om efteråret og vinteren) er det aircondition der sættes på varm luft og bliver blæst ned fra loftet.
Det giver en meget mærkelig varme (ihvertfald for os der er vant til fjernvarme eller gulvvarme) og så bliver det fodkoldt.

Jeg lånte bogen 30 tøfter af Arne & Carlos på biblioteket

30-tofler-af-arne-og-carlos

Jeg fik købt garn hos Garn 10 (JA, det gjorde jeg! Jeg havde nemlig ikke rigtig noget der egnede sig til at filte, i den tykkelse som der er brugt i bogen)
Og så gik jeg ellers i gang.
Det er jo egentlig bare en meget stor strømpe, der strikkes. Men da jeg aldrig har prøvet det før, var jeg alligevel overrasket over hvor store de endte med at blive:

        FullSizeRender1FullSizeRender

Jeg smed dem i vaskemaskinen på 40 gr sammen med nogle håndklæder og ud kom de så i rigtig størrelse:

        FullSizeRender3IMG_3373

(de orange har ikke skiftet farve. Det er lyset der snyder)

Nu er der købt latex på tube og der er skrevet navn på sålen.

Jeg er meget spændt på om de kan passe dem.

  • Faktaboks
  • Mønster: Tøfler af Arne & Carlos
  • Garn: Hegre fra Dale (købt i Garn10)
  • Farver: Grå, orange, grøn, sort og rød
  • Pind: 5.5 mm
  • Str: 8 og 10 år (håber jeg) S og M
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 350 g i alt
  • Forbrug i år i alt: 7934 g
  • Bemærkninger: Jeg havde ikke nok garn til de mindste, efter opskriften. Derfor er de ikke blevet ens. Og til de store brugte jeg alt det sorte op. Ifølge opskriften var det samme mængde til M og L, så hvis man skal strikke large er der ikke garn nok. Der står ikke rigtig noget med strikkefasthed i opskriften, så det er ikke det der er gået galt ;-)

Historien om en lille hund:

Jeg kender en dame, der har en lille puddelhund. Hunden er hendes et og alt.
Og nu er den lille hund blevet syg.
Den har fået kræft og er blevet opereret og har fået kemo.
Den er begyndt at tabe pelsen og hundens ejer er meget ulykkelig.
Jeg blev derfor enig med mig selv om at strikke hunden en jakke.
Jeg gik straks i gang og strikkede jakken på næsten en aften.
Skyndte mig hen og aflevere den. Damen blev meget glad og overrasket. Desværre havde jeg husket forkert, med hensyn til hundens størrelse, så jakken var for lille.
Jeg tog derfor jakken med hjem, trævlede den op og gik i gang igen. Denne gang gik det ikke helt så hurtigt. Der var andre projekter der var mere spændende. F.eks tøflerne.
Nå, men i aftes blev jeg så færdig med nummeret større og jeg skal have afleveret jakken i dag, og krydser fingre for at den passer nu :-)

         FullSizeRender2IMG_1670

(Dette er billede af den lille model)


Der var 1, der var 2, der var 3…

$
0
0

Jeg kan ikke hækle!

Eller det vil sige, jeg kunne ikke hækle.
Jeg har jo øvet mig og efter at jeg var på kursus hos Yarnfreak, hvor jeg lærte at hækle efter diagram, kan jeg vist ikke længere tillade mig at sige, at jeg ikke kan hækle.

Det er der nogen, der har udnyttet ;-)
Pernille (tidligere kollega fra Fandango) bad mig hækle snefnug, til et kort til Sys.

Jeg lånte bogen 100 hæklede snefnug af en veninde, og gik i gang. (I øvrigt en superflot bog. der straks kom på juleønskesedlen)
Det var svært at stoppe da jeg først gik i gang, så det ene snefnug jeg egentlig skulle lave, endte med at blive til 9 stk.

IMG_1714

Jeg har forsøgt mig med at stive dem med kartoffelmel, men er ikke tilfreds. Jeg tror jeg skal prøve at stive med sukker istedet.
Jeg fik lavet kort til Sys og Lisbeth, som blev afleveret til Farvel og Goddag reception i Fandango i fredags.
Det var i øvrigt super hyggeligt, men også lidt underligt at sige farvel til Sys og velkommen til Lisbeth.
Jeg glemte desværre at tage billeder.

Der var 1, der var 2….  Ja, det gælder også med strikketøjet.

Først havde jeg strikket Polarhavet fra Annette D’s flotte bog Grønland.
(Den bedste bog Annette har lavet i mange år, syntes jeg)

Jeg “kom til” at slå op til et par modeller mere.

Først kom Fiskekutter:

FullSizeRender

Og så kom Lavasand:

FullSizeRender_1

Og der er stadig modeller tilbage i bogen jeg gerne vil lave :-)

Fiskekutter drillede mig i øvrigt en del i starten. Jeg kunne slet ikke få maskeantallet til at passe efter første indtag.
Jeg talte og talte og endte med at skrive til Annette D.
Det viste sig så, at jeg havde lavet en Fejl40!! (Jeg havde slået 299 m op istedet for 399) Hvor dum kan man være!!
Jeg skylder helt sikkert kvajekage til Annette.;-)

Julefrokost med Strikkesøstrene

$
0
0
"Den gamle garde" var samlet hos mig, i aftes til julefrokost.
Vores 2 nye medlemmer kunne desværre ikke komme.
De var savnede, men det lykkedes os alligevel at have en rigtig hyggelig aften :-)

Jeg havde lavet mad (med hjælp af Emil, da en forkølelse havde ramt mig)
Menuen bestod af :
Hvidløgsrejer
Hjertesalat med kylling og peanutsdressing
Krydrede frikadeller m. Appelsinsalat m/lakridsedressing
Lidt ost
Lakridssmåkager og kiksekage.

(Beklager på forhånd, for den dårlige billede kvalitet)





Der blev spillet pakkespil


Og selvfølgelig blev der også strikket




Jeg siger mange tak for en dejlig aften og de lækre gaver.

Bare fordi man er arbejdsløs…

$
0
0

Så betyder det ikke at man keder sig ;-)

Dagene flyver afsted og den ene dag tager den anden.

Julen nærmer sig, og en del af tiden er blevet brugt på julegaver.
Nevøerne i USA vil stadig gerne have noget jeg har lavet, så det er jo med at udnytte det, så længe det varer.

Jeg har derfor syet morgenkåber til dem begge:

                              unnamed (2)unnamed (3)

Begge modeller er fra et gammelt Ingelise blad. Stoffet er fleece og købt i Citystoffer

Drengene er også fans af Gigants, der er det lokale baseball hold, og de har vist lige vundet et eller andet stort mesterskab (I kan godt høre, hvor meget forstand jeg har på det, ikk?) ;-)
Deres farver er orange og sort, så derfor skal strømperne selvfølgelig have de farver

FullSizeRender

Jeg har også strikket en hue og et halsrør. Det var egentlig meningen at det skulle være til en julegave, men jeg forelskede mig så meget i det, at jeg beholder det selv :-)
Så må jeg jo bare lave noget andet!        

                      foto 2foto 5

Her er dog et andet halsrør, der bliver afleveret til jul.

                         unnamedunnamed (1)

Jeg laver lige nogen begrænsede faktabokse, så de ikke kommer til at fylde alt for meget ;-)

  • Faktaboks:
  • Strømper til nevøerne – 2 ngl. Arwetta = 100 g
  • Hue og halsrør – 3 ngl. Acadia fra The Fibre Company = 150 g
  • Halsrør – 2 ngl. Chunky fra Hjertegarn = 200 g
  • Der er flere informationer på Ravelry
  • Forbrug: 450 g
  • Forbrug i år i alt: 8.384 g

I dag har jeg også fået afleveret 2 poser garnrester til Yarnfreak. Hun samler ind til Kirkens Korshær, der får garnet strikket op til huer, halstørklæder og lign. til hjemløse.
Det er en ren win-win situation. Jeg har fået ryddet op, garnet bliver brugt og til et godt formål.
Og så kan jeg pudse glorien ;-)

unnamed (4)

Hvis bare man havde mere tid…(og en arm der ville strikke hele tiden)

$
0
0

Christine skal til Cuba, og håber at der er nogen der vil strikke babyhuer hun kan tage med.

Sidste gang hun lavede en indsamling fik jeg strikket en del huer, og det var rigtig sjovt.

002 (13)

HER kan du læse hvad huerne skal bruges til.

HER er der opskrifter.

HER kan du se alle huerne blive pakket, sidste gang der var indsamling. Det er ret imponerende!

HER er alle indlæggene om huerne.

Jeg satser på at jeg kan få strikket et par stykker i juleferien.
Inden jul, tror jeg ikke jeg når det, da der stadig er et par julegaver der skal laves færdig.

Den bedste julegave

$
0
0
HURRA!!

Jeg har fået nyt job i dag.
Fra januar kan man finde mig hos Netgarn i Århus.

Jeg glæder mig allerede meget til at begynde :-)




Glædelig jul.

$
0
0
Jeg håber at I alle får en god og hyggelig jul med jeres famile.


Afsløring af julehemmeligheder

$
0
0

Jeg har strikket og hæklet julegaver i år.
Og da jeg ved at Line læser med, både her og på Instagram, har jeg været nødt til at have total “radiostilhed” ;-)

                  foto 5foto 2

Men nu da alle gaver er åbnet, kan jeg godt vise jer Pels og en flok små kaktusser

            IMG_3541IMG_3539

Både Pels og kaktusser blev modtaget med glæde :-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Pels fra Grønland af Annette Danielsen
  • Garn: Rasmillas cashmere/uld og Isager Alpaca 1
  • Farve: Råhvid
  • Str. S
  • Pind: 4.5
  • Lager:– Bortset fra 2 ngl Alpaca 1 jeg købte, er alt garnet arvegarn fra Irene. Så der er mange tanker strikket med i cardiganen.
  • Forbrug: 485 g
  • Bemærkninger: Den er lidt lang i ærmerne, men Line vil gerne smøge op, så det betyder ikke noget.

 

  • Faktaboks
  • Mønster: Opskrift fra Mig og Maya
  • Garn: Filcolana Highland Wool
  • Hæklenål: 3
  • Forbrug: ca. 125 g fordelt på 1 ngl. brunt (jord) og 1/2 ngl af hver af de grønne farver.
    Der er brugt små rester til blomsterne
  • Forbrug i år i alt: 8.544 g
  • Bemærkninger: De små urtepotter har været meget svære at finde. Blomsterhandlere har dem ikke. Jeg nåede ikke i Panduro Hobby og se efter dem (de har dem ikke på deres hjemmeside) men en god strikkeveninde fandt dem hos Terapi hobby og købte dem til mig. Jeg ville egentlig gerne have haft de helt små, som er brugt i opskiften, men dem har jeg endnu ikke fundet. Så hvis du ved hvor man kan købe dem, må du gerne give lyd. De skal være ca. 4 cm i højde

Julen gik stille og roligt. Det var “kun” os 4 og det var super hyggeligt.
Jeg havde selv syet julekjolen. Mønster og stof fra Citystoffer og garn. Billedet er ikke særligt godt.
Men se her, Gittes billeder er meget bedre ;-)

IMG_3495

Jeg fik, som altid, gode gaver. Bl.a gavekort til Citystoffer og garn, DVD med Billy Elliot Live, Islandsk Strik,
Rudolf hoptimist og flere andre dejlige gaver.

                                      IMG_3565IMG_3566

Jeg håber også at I alle havde en rigtig god jul, fyldt med gode gaver :-)

TUSIND TAK FOR ALLE JERES LYKØNSKNINGER TIL MIT NYE JOB.

JEG GLÆDER MIG RIGTIG MEGET TIL AT STARTE

OG HILSE PÅ JER ALLE SAMMEN.

FØRSTE DAG ER D. 6. JANUAR.


Årets sidste færdige projekter.

$
0
0

Der blev egentlig også lavet lidt flere julegaver.

Jeg har hæklet 2 huer. En til en fætter og en til en kusine.

                           IMG_3511IMG_3574

Jeg har også strikket endnu et håndklæde. Det er dog ikke til julegave, men bare fordi det er sjovt at strikke, og så regner jeg med at det kan blive en værtindegave på et tidspunkt.

IMG_3530

Godt nytår og årets regnskab

$
0
0

Kan I huske da året begyndte?

Vi var nogle stykker fra Sofies Forældre, der blev enige om at vi skulle holde regnskab over årets indkøb, der var garn/strikke relateret

Vi har nu gjort regnskabet op, og jeg har vundet med flere meter ;-)
Det er jo egentlig slet ikke en konkurrence.
Men når man nu har brugt flest penge, så kan man vel godt sige at jeg har vundet :-)

Vil I vide hvad det endte med?
Ja selvfølgelig vil I det.
I er super nysgerrige og tænker bagefter: Så meget har jeg bestemt ikke brugt!
Men prøv at skrive op i 2015. Jeg er sikker på I vil blive overraskede.

Nå men vi skal jo til det…….
I 2014 har jeg brugt: 13142,25kr ;-)

Fordelt således:
Garn: 8737,25 kr
Pinde og tilbehør: 976,50 kr
Bøger og opskrifter: 2883,50 kr
Kursus og indgang: 545,00 kr
Af garnindkøb er de 2209,00 kr brugt til gaver :-)

Jeg har strikket 8.890 g, fordelt på 40.127 m. og 50 forskellige projekter

Årets strikke (og nu også hækleliste) ser således ud:

11 bluser og toppe til mig selv (der er ikke noget at sige til, at det kniber med plads i skabet)
2 kjoler til mig selv
3 bluser/cardigan til Line
3 halsrør
6 par strømper (de fleste til nevøerne i USA)
9 børnebluser (både til USA og andre børn i omgangskredsen)
5 huer/hatte
4 puder (2 til Line og 2 til mig)
2 par hjemmesko (igen til USA)
1 hundetrøje!
7 forskellige småting (f.eks kaktusser, hæklet frugt og grydelapper)

Årets bedste strik til mig selv:

Westbourne og Still Light Tunic

                                  IMG_1638IMG_1468
Begge dele er blevet brugt rigtig meget.

Årets flop er:

Sommerbluse

2014-03-15 16.25.00
Blusen blev slap og lang efter 5 minutters brug, så den er kasseret.
Jeg var ellers vild med garnet og farverne, men orkede ikke at pille den op.

Årets nyhed er at jeg fik lært at hækle (og “hakke”) og egentlig syntes det er meget sjovt.
Jeg tror aldrig jeg bliver “en hækler” da jeg slapper mere af med strik, men vil helt sikkert hækle mere i fremtiden.

              IMG_1653FullSizeRender (2)IMG_3168IMG_3574

Året bød på flere udfordringer.
Nogen er delt her, andre er private.
Jeg kan dog sige at 2015 starter godt, med nyt job og flere andre ting der lysner.
Så på mange områder tror jeg at 2015 bliver et godt år :-)
2015 byder bl.a på 2 x 50 års fødselsdag (både Per og jeg) samt et sølvbryllup!
Så der er bestemt noget at glæde sig til.

Til sidst vil jer gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår og sige til for det gamle.
Jeg er meget taknemmelig for at I følger med, og kommer med rigtig mange dejlige kommentarer:
Jeg kan se at de sidste par år, har jeg beklaget at jeg ikke har fået kommenteret så meget, og lovet at gøre med ved det.
I år vil jeg blot sige, at jeg gør det så godt jeg kan og det vil jeg blive ved med :-)
Jeg læser som regel blogindlæg på Bloglovin, og det har altså gjort at jeg ikke får kommenteret så meget.
Men jeg kan love jer at alle indlæg bliver læst og at jeg elsker det!

download

Lidt nyt…

$
0
0

Et nyt år er begyndt, og med det, kom også et nyt job.
Der er meget at sætte sig ind i, og jeg er træt om aftenen ;-)

foto 1 (3)
Året er også startet sundt ;-)
Per og jeg byttede begge nogle julegaver, og fik penge retur, da de nye “gaver” var på udsalg.
Disse penge blev brugt på en slowjuicer, som længe har stået på ønskesedlen.

        foto 5foto 4foto 2 (3)
Der testes mange kombinationer af frugt og grønt. Nogen bedre end andre, men jeg er sikker på det nok skal blive godt :-)

Årets første ommer (det er åbenbart snart en tradition) blev Lavasand af Annette D.
Da jeg købte bogen, var det en af dem jeg ville strikke med det samme.
Jeg var næsten færdig med den, da jeg prøvede den, og blev enig med mig selv (og andre) om at den ikke var god og at den lignede en sæk kartofler på mig.
Ærgerligt, men heller trævle op nu, end aldrig at få den brugt.
Garnet skal nok blive brugt til noget andet.

foto 2 (4)foto 1 (4)foto 3 (2)

Årets første færdige projekt blev denne bluse:

 

                 foto 2 (2)foto 1 (2)

  • Faktaboks
  • Mønster: En kombination af Striber fra Mange Masker og Angry Sheep af Pinneguri
  • Garn: Coast (bomuld/uld) købt hos Garn10 og Noro Sekku, købt hos Rasmilla
  • Str: M
  • Pinde: 2.5 og 3 mm
  • Forbrug: 150 g
  • Forbrug i år: 150 g
  • Lager: Sekku – Ja, Coast – Nej
  • Bemærkninger: Efter en strikkeprøve og omregning, slog jeg op efter str. XL (Angry Sheep), det passede med M (Striber) Strikkede den lidt længere end opskriften

Jeg håber at I hænger på :-)

$
0
0

Jeg er desværre ikke så god til at få lavet indlæg for tiden.
Det er ikke fordi jeg har droppet bloggen, men hverdagen er travl og der sker heller ikke det helt vilde ;-)

Forleden bestilte jeg dog flybilletter til USA.
Denne gang er det kun mig der skal afsted, og jeg krydser fingre for at SAS ikke blander sig denne gang!
Jeg skal rejse d.2.April og være væk i 11 dage.
Det er igen Spring Break for nevøerne, så jeg får glæden af at passe dem hele ugen.
Det bliver super hyggeligt, og jeg er i fuld gang med at finde på ting jeg kan gøre med dem,
som vi ikke har prøvet før :-)

FullSizeRender

Jeg har længe fulgt Livs blog. Og fulgt med i hendes Koftejagt.
Da hun så begyndt at fortælle om bogen hun lavede med Lene Holme Samsøe, måtte jeg selvfølgelig eje den.
I første omgang kunne jeg se at Sommerfuglen tog den hjem. Men da jeg jo ikke bor i Kbh kom der en del porto på, hvis jeg ville have den.
Skulle den bestilles i Norge, ville den jo blive endnu dyrere.
Jeg gik i tænkeboks….og spurgte så min onkel i Oslo om han ville købe den til mig.
Det ville han heldigvis, og da han kommer jævnligt til Danmark, var det ikke noget problem.
Jeg spurgte i begyndelsen af november og bogen udkom d. 19 november.
Onkel ville dog ikke komme til DK, før i begyndelsen af januar.
Det er helt ok, tænkte jeg. Bogen er værd at vente på :-)
Men pludselig kunne jeg se at flere butikker i Århus havde bogen!
Jeg ville dog ikke købe den, (da onkel jo havde lovet) selvom det kriblede noget i fingrene ;-)
Forleden kom bogen så pludselig med posten.
Onkel var ikke lige kommet til DK som beregnet, så nu skulle jeg altså have den.
Og med bogen kom beskeden om at det var en julegave.
I kan tro jeg blev glad. Både for bogen og for julegaven :-)
Så nu har jeg bladret og bladret og savlet og fået en lang liste af kofter jeg er “nødt” til at strikke :-)

IMG_3639

Jeg strikker (selvfølgelig) men har gang i en del projekter, så der er ikke så meget færdigt.
Sådan er det jo, og pludselig er der flere ting færdige på samme tid.
Dog har jeg fået en hue færdig. Jeg frøs nemlig ørerne og så er det jo dejligt at man har lidt lager at tage fra ;-)

IMG_1876

  • Faktaboks
  • Mønster: Vulcanspy, fra Ravelry
  • Str.: M
  • Garn: Rester af Samarkand og Supersoft (strikket dobbelt)
  • Pind: 2.5, 3.0 og 4.0 mm
  • Forbrug: 65 g
  • Forbrug i år i alt: 215 g
  • Bemærkninger: Den fine kaninkvast er købt ved Citystoffer.
    Hatten sidder fantastisk, og jeg kunne sagtens finde på at strikke en anden. Måske i en kortere version.

Julegave?

$
0
0

Det er det vel, når man indløser et gavekort, man har fået i julegave :-)

Til jul, fik jeg et gavekort til Citystoffer og Garn, af Per.
Gavekortet er nu indløst, stof blev købt og er syet.

foto 1

Det blev til denne kjole, som jeg er blevet rigtig glad for.

                        foto 2foto 3

Stoffet er en slags neophren stof. Utroligt nemt at arbejde med og meget behageligt at have på.
Jeg havde helt glemt at vise den, men kom i tanke om det i går, da Gitte stak hovedet forbi butikken og bemærkede den ;-)

Viewing all 276 articles
Browse latest View live